

Testimonials
Læs hvad andre siger om deres oplevelser

Testimonials
Læs hvad andre siger om deres oplevelser
Hjælp til unge med hashmisbrug og til pårørende
Hjælp til unge med hashmisbrug og til pårørende
Er du forælder eller pårørende til et unge menneske med et hashmisbrug, og som
yder selvskade via misbruget, får du i denne artikel et indblik i Nadias historie og i
hvordan, Gittes støtte hjælper Nadia til at leve det liv, hun drømmer om.
”Jeg kommer i kontakt med Gitte i 2015 kort tid efter, jeg er blevet smidt ud af den efterskole, jeg går på. På det tidspunkt ryger jeg rigtig meget hash, og min hverdag er ikke særlig funktionel. Jeg er ikke særlig funktionel. Jeg er 14-15 år gammel og hænger ofte ud inde på banegården,” fortæller en ærlig og åbenhjertig Nadia.
I dag Nadia 17 år gammel og har desværre ikke opnået at få et job endnu. Men hun vil rigtig gerne. Et job i REMA eller noget, der minder om, ville give hende et væsentligt holdepunkt i hverdagen:
”Jeg er faktisk i lære som maler, men min kontrakt bliver opsagt, fordi de ikke synes, jeg er hurtig nok. Jeg er grundig, men min krop er ikke robust nok, hvilket måske nok har noget at gøre med mine år som hashmisbruger. Det er ellers en læreplads, som Gitte har hjulpet mig med at få. Hun har hjulpet mig med ansøgningen, ligesom hun også altid er med, når vi sammen kører ud for at aflevere nye ansøgninger. I hende har jeg en kontaktperson, jeg kan tale med om alt – og det er jeg virkelig glad for.”
Lektiehjælp og hjemmeundervisning giver Nadia et skub i den rigtige retning
” - Men for at jeg i det hele taget kan komme i gang med min læretid, er jeg nødt til at bestå min matematik. Mit år i 9. klasse er temmelig turbulent. Jeg pjækker en del og består derfor ikke de fag, jeg skal, for at kunne få en uddannelse. Sammen med Gitte begynder jeg derfor at samle op på alt det forsømte, og med hendes hjælp lykkes det mig at forstå så meget af matematikken, at jeg består. Hun er virkelig en uvurderlig støtte, og jeg er så taknemmelig for hende. Jeg vil ikke kunne undvære hende,” smiler Nadia og slår blikket ned.
”Jeg er sammen med Gitte én gang om ugen. I starten er det langt oftere, fordi jeg har brug for meget mere støtte på det tidspunkt. Og jeg ved, at jeg altid bare kan ringe eller skrive, så mødes vi. Det er lige meget, hvad klokken er. Når vi er herhjemme hos hende, spiller vi meget kort. På den måde lærer jeg faktisk også
meget om tal, og det er jeg glad for. Vi kører også mange ture, går ud for at spise og går til koncerter sammen! Ofte taler vi også bare om alt og ingenting, og det gør, at jeg slapper af i hendes selskab. Hun peger ikke fingre og er på ingen måder belærende. Jeg føler faktisk, at jeg er blevet mere klog på livet i Gittes selskab.”
Kan du mærke forskel på, hvordan du har det i dag i forhold til, da du begyndte hos Gitte?
”Altså, da jeg møder Gitte første gang, er jeg ret meget ude at skide for at sige det mildt. Allerede på det tidspunkt har jeg røget hash og smøger i lang tid. Jeg starter faktisk på begge dele samtidigt, da jeg er 12 år gammel, og er i dag stadigvæk almindelig ryger. Både hash og smøger bliver hurtigt en del af min hverdag, og da jeg er 15 år gammel får jeg en kæreste, som er 20 år. Det er et forhold, som er præget af jalousi og overvågning. Ved et tilfælde opdager jeg blandt andet, at han har sat en GPS på min scooter, så han hele tiden kan holde øje med, hvor jeg er. Det er lidt uhyggeligt at tænke tilbage på…"
"Det er ikke så længe siden, vi er gået fra hinanden, og i de par år vi er sammen, laver vi stort set ikke andet end at ryge bong i hans kolonihavehus, hvor jeg også bor. Vi ryger hver 7 hoveder om dagen, hvilket er temmelig meget hash. Jeg er virkelig afhængig og går bare rundt i min egen tåge fuldstændig bleg og gennemsigtig, eftersom vi heller ikke rigtig får noget at spise. Samtidigt mister jeg alle mine venner i den periode, fordi jeg ikke må være sammen med dem for ham, så jeg har faktisk ikke andre at tale med end Gitte. På det tidspunkt kan jeg nemlig ikke tale med min mor. Vi skændes hele tiden, fordi jeg er skæv og ligeglad med alting."
"Reelt kan jeg ikke huske så meget fra den periode, og det er faktisk lidt klamt. Men i dag er jeg begyndt at få venner igen! Det er virkelig dejligt at have nogen at hænge ud med – bare at være sammen om vores fælles interesser og nyde livet. Jeg har altid været et meget socialt menneske, så det har virkelig været hårdt at være så låst, som jeg har været det i de 2 år.
Når jeg ser tilbage, føler jeg, at jeg har mistet noget af mit liv, som jeg nu gør alt, hvad jeg kan, for at indhente. Omvendt har Gitte hjulpet mig til at indse en masse om mig selv, så jeg har da bestemt også lært noget. I dag er jeg i hvert fald glad og har svært ved at se en hverdag for mig, hvor Gitte ikke er min kontaktperson.”
Møder skæv op til misbrugsmøder
"Det er ikke sådan, at jeg ikke har fået tilbudt behandling. Jeg har været på misbrugscenter, hvor jeg så bare møder skæv op til møderne – så du kan godt sige, at det ikke hjælper mig så meget. Jeg føler i hvert fald, at jeg spilder min tid der. Derudover får jeg lidt akupunktur i ørerne. Det er det eneste. Og måden jeg så rent
faktisk kommer ud af mit hashmisbrug er ved at tage en ”kold tyrker” samtidigt med, at jeg går fra min kæreste."
"I dag bor jeg så hjemme hos min mor igen, og vi har fået det langt bedre sammen nu, hvor jeg ikke er skæv. Vi taler ordentligt til hinanden og bruger meget tid på at være opmærksom på det. Mine forældre er skilt, men jeg ser også min far og har et godt forhold til ham. Lige efter bruddet med min kæreste, rejser vi faktisk til Thailand sammen med min faster og hendes familie, og det er dér min afvænning begynder.
Det hjælper rigtig meget at komme væk, og jeg tror også, at det er det, der gør, at jeg kan slippe hash’en.
Og så har Gitte været med til at få mig til at indse, at jeg godt kan leve og have det sjovt uden at være skæv,” slutter en veloplagt Nadia.
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at høre mere om, hvordan jeg hjælper unge mennesker med misbrugsproblemer? Hvordan jeg hjælper de pårørende? I givet fald er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.
Hjælp til at overvinde tanker om selvmord, cutting og selvskade
Er du forælder eller pårørende til et unge menneske, som har forsøgt at begå selvmord, eller som yder selvskade, får du i denne artikel et indblik i Smillas historie og i hvordan samtaler med Gitte, mindfulness og meditation hjælper Smilla til at håndtere selvmordstankerne og tankerne om cutting.
Smilla er født og opvokset i Polen. Hun og hendes familie kommer til Danmark, da Smilla er 9 år gammel. I dag er hun 20 år og går i 3.g.
”Da jeg går i 7. klasse, prøver jeg på at begå selvmord første gang”, fortæller Smilla helt åbent og ærligt. ”På psykiatrisk afdeling i Odense kan de bare ikke hjælpe mig, og jeg har heller ikke lyst til at tale med nogen.
Der går faktisk nogle år, før jeg igen kan mærke, at jeg begynder at få det så dårligt, at jeg har brug for hjælp. Og det er her, Gitte bliver en vigtig del af mit liv.”
Hvorfor selvmord? Når utryghed udløser selvmordstanker, selvskade og selvmordsforsøg
”Der er mange årsager til, at jeg prøver på at begå selvmord og er selvskadende via cutting. Èn af dem er min relation til andre mennesker – til venner og til min familie. Jeg kunne ikke finde tryghed hos nogen. Det er også årsagen til, at jeg i starten af 1.g prøver på at begå selvmord igen ved at skære i mig selv og herefter får Gitte som kontaktperson igennem Odense Kommune. Gitte og jeg taler meget om mine selvmordsforsøg og om mine problemer derhjemme, hvor jeg ikke føler mig forstået, ligesom jeg heller ikke føler mig tilpas i min klasse på gymnasiet."
"Jeg er meget alene og føler mig udenfor. Jeg har svært ved at være en del af fællesskabet – og jeg har svært at lade de andre elever komme tæt på, så de kan lære mig at kende. Jeg lukker simpelthen af og er meget overfladisk i min tilgang
til andre mennesker. Omvendt falder det mig faktisk naturligt at tale med Gitte, fordi hun meget hurtigt åbner op og fortæller mig en hel masse om sit eget liv.
Hun er meget personlig og nærværende i sin tilgang til mig, og på den måde er det også langt lettere for os at tale om de ting, jeg har det svært med. Jeg føler mig tryg sammen med hende – og jeg kan tydeligt mærke, at hun hjælper mig, fordi hun gerne vil. Ikke, fordi hun skal. Alligevel tager det mig over et halvt år at åbne op over for Gitte."
"Jeg kan huske, at én af de første ting, jeg fortæller, er, at jeg hader alle mennesker! Jeg vil gerne droppe ud af gymnasiet og har slet ikke lyst til at være en del af det danske samfund. Efterfølgende taler vi meget om accept – om at alle mennesker er nødt til at acceptere nogle ting for derefter at kunne arbejde videre med de ting, der plager én. I starten har jeg svært ved at forstå, hvad det er, hun mener, når jeg skal acceptere nogle ting – den forståelse kommer først senere…”
Vi taler slet ikke om følelser derhjemme
”Derhjemme er jeg nødt til at acceptere, at vi ikke taler om følelser. Min mor vil gerne, men min far vil slet ikke. Det har de aldrig gjort i hans familie, og han har ikke ville prøve at lære det sammen med os. Den lukkethed, der er i vores familie er grunden til, at vi har haft så mange problemer – det har vi sådan set stadigvæk, men nu hvor jeg har lært, hvor godt det er for mig at tale om de ting, der gør mig ked af det, hjælper det. Jeg gemmer det ikke længere væk inden i mig selv, og jeg kan mærke, at det har hjulpet mig i min relation til mine forældre.”
Men det kræver også mod at være så ærlig?
”Jo, det gør det. Særligt, når jeg ikke ved, hvad konsekvensen er. Jeg ved ikke, hvor vrede mine forældre bliver på mig. Jeg ved heller ikke hvor lang tid, der går, før min far vil tale til mig igen. Og den uvished skræmmer mig rigtig meget. Men med Gittes hjælp når jeg alligevel til et punkt, hvor jeg ved, at jeg er nødt til at handle, hvis jeg vil ændre på noget. Og nu hvor jeg endelig kan se effekten, motiverer den mig til at arbejde videre med mig selv. Alligevel går der lang tid, før effekten bliver tydelig for mig. Jeg husker, at jeg fortæller Gitte, at jeg er ked af, jeg ikke kan se nogen effekt af vores arbejde – men nu, hvor der er gået næsten 3 år, kan jeg se en kæmpe forandring i mig selv. I min personlighed og i min tilgang til andre mennesker."
"Jeg har fået en forståelse for, at det ikke er mig, der er noget i vejen med, når andre mennesker handler og siger, som de gør. Det kan sagtens være deres indlærte mønstre, der gør, at de nærmest kun kan reagere på én måde. At vide det, gør mig langt mere forstående, og det hjælper mig til at opbygge en form for resistens over for den negative påvirkning, jeg møder."
"Jeg har fået en forståelse for, at det ikke er mig, der er noget i vejen med, når andre mennesker handler og siger, som de gør. Det kan sagtens være deres indlærte mønstre, der gør, at de nærmest kun kan reagere på én måde. At vide det, gør mig langt mere forstående, og det hjælper mig til at opbygge en form for resistens over for den negative påvirkning, jeg møder."
"Jeg har lært, at hvis jeg gerne vil ændre på noget, er jeg nødt til at sige det højt. Jeg er nødt til at fortælle, hvad det er, der gør mig ked af det – ellers kan andre mennesker jo ikke vide det, ligesom jeg heller ikke kan vide, hvad der sker i dem.”
Mindfulness og meditation reder mig fra selvmordstanker og fra at skære i mig selv
”Gitte og jeg er sammen en til to gange om ugen, men hendes dør står altid åben. Hun har ikke et almindeligt 8.00 til 16.00-job, hvor jeg kun har mulighed for at kontakte hende i et fast tidsrum. Jeg kan ringe til Gitte døgnet rundt og mødes med hende, når jeg har brug for. Og det har jeg virkelig været glad for."
"I min tid sammen med Gitte har vi dyrket mindfulness og meditation. Vi tager blandt andet til en stilledag, hvor vi mediterer hele dagen uden at tale og kommunikere med andre mennesker. Uden at se dem i øjnene. Vi mediterer og laver øvelser, imens vi lytter til coachens stemme, og jeg oplever det som en fantastik måde at trænge ind i sig selv på og mærke sig selv.
Den form for meditation hjælper Gitte mig efterfølgende med at træne for på den måde at mindske mine selvmordstanker og lysten til at skære i mig selv, når de negative tanker prøver at tage overhånd. Jeg bliver simpelthen trænet i at distrahere mig selv, når de onde tanker kommer. Det kræver meget træning, og jeg øver mig stadig. Samtidigt har jeg også fundet en anden øvelse, der distraherer mig.
Jeg tegner! Og jeg kan virkelig mærke, hvor fedt det er at have fundet en hobby, der driver mig fremad. Min kunst, giver mig ro.
Hvad der starter som en distrahering for ikke at yde skade på mig selv – hvor jeg tvinger mine tanker væk fra cutting eller selvmord – er blevet min terapi.”
Hvor er du så i dag?
”I dag har jeg stadig selvmordstanker og lyst til at være selvskadende. Det er ikke noget, der bare forsvinder – nu er jeg bare langt bedre rustet til at håndtere mig selv og mine tanker. Og så har jeg fået venner!
Derhjemme er der sket det, at min far er begyndt at arbejde med sig selv. Det er en meget lang proces, men han er i gang, selvom det er svært for ham. Mine forældre arbejder også på at ændre deres adfærd i forhold til mig, fordi de nu ved, hvordan den påvirker mig negativt – selvdestruktivt.
Fra at min mor nærmest ikke har nogen viden om, hvordan jeg har det, kan vi nu tale sammen om virkelig mange ting. Og i dag er hun den person, der er tættest på mig."
Når du ikke længere har Gitte som kontaktperson, hvilket tilbud får du så?
I dag har jeg fået en sagsbehandler, som jeg mødes med ved kommunen. Det er meget formelt. Hende ser jeg ikke privat, og jeg ved ikke rigtig noget om hende. Det er en anderledes relation, hvor jeg ikke føler mig nær så tryg, som jeg gjorde med Gitte. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg har lært Gitte at kende først – ellers ville jeg slet ikke kunne åbne op over for min sagsbehandler.
Gitte har altid forholdt sig ærligt til alt det, jeg har talt med hende om. Hun har givet mig sin ærlige mening – og vist mig, hvordan en ærlig person kan være. Det har virkelig hjulpet mig meget.
Hun har ikke kun været min kontaktperson og coach, hun er også blevet min ven,” slutter en smilende Smilla.
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at høre mere om, hvordan jeg hjælper unge mennesker til at overvinde tanker om selvmord, cutting eller selvskade?
Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak.

Har du brug for rådgivning?

Har du brug for rådgivning?

Har du brug for rådgivning?
Stress & Trivsel
Gitte Grøndahl
CVR-nummer: 34305382
Tlf.: +45 50 45 43 26
E-mail: gitte@stress-trivsel.dk
Stress & Trivsel
Gitte Grøndahl
CVR-nummer: 34305382
Tlf.: +45 50 45 43 26
E-mail: gitte@stress-trivsel.dk
Stress & Trivsel
Gitte Grøndahl
CVR-nummer: 34305382
Tlf.: +45 50 45 43 26
E-mail: gitte@stress-trivsel.dk